Anmeldelse af Tripii.dk
Det er ikke kun i dit privatliv, at de seneste nyheder fra den digitale og elektroniske verden kan komme til at gøre en positiv forskel for dig. Du kan bruge nyhederne til at øge din professionelle viden om bestemte fagområder, og du kan på den måde forbedre eller effektivisere dine arbejdsopgaver.
Som lærer og underviser kan du ind imellem have det som om, du er på arbejde mange flere timer om dagen, end du reelt får løn for.
Vil du hjælpe dig selv i forbindelse med planlægningen af den kommende studietur, skal du gøre brug af de bedste apps, der kan hjælpe dig med at indhente tilbud og give de bedste priser.
Læs mere om Tripii her og bliv klogere på, hvordan appen kan komme til at frigøre mere tid i din arbejdskalender.
Muligheder og målgruppe
Tripii.dk er en nicheapp, der henvender sig til dig, der fungerer som lærer. Med appen kan du oprette en faglig profil, som du kan bruge til at koordinere, planlægge og strukturere udflugter og studieture med. Er I flere lærere i klassen, som sammensætter turene med eleverne, kan I oprette hver jeres profil.
Det særlige ved appen er, at I kan koble jeres elever til. Når I laver en udflugt, kan I beskrive den og de centrale punkter, seværdigheder og oplevelser, som I vil komme ud for på jeres fælles tur.
I kan gøre jeres informationer til eleverne mere målrettede og relevante, da I selv laver beskrivelserne.
Det er ikke kun det fagfaglige indhold, som appen giver jer mulighed for.
Som lærer har du det overordnede ansvar for dine elever. Dette gælder i endnu større omfang, når der tages på udflugter.
Uanset om I skal til Roskilde eller Rom, skal du hele tiden sørge for, at alle elever er med i flokken. Med Tripii.dk kan du holde styr på alle dine elever.
På den geografiske oversigt i appen kan du se, hvor hver enkelt elev er. Denne funktion giver maksimal tryghed og sikkerhed for alle i gruppen – både elever og lærere (og ikke mindst elevernes forældre).
Sådan kan Tripii.dk hjælpe dig i dit erhverv som lærer
Der er ikke behov for særlige, tekniske kompetencer eller fascination for elektronik for at komme godt i gang med Tripii. Når først du har oprettet dig med en professionel profil, guides du videre til at oprette en udflugt. Når udflugten er oprettet, er du klar til at invitere dine elever.
Du kan blandt andet bruge appen til følgende formål:
- Vidensdeling
- Sikkerhed
- Planlægning af udflugter (både indland og udland)
- Indhentning af tilbud på studieture
- Få de bedste priser på udflugter
- Spare betydningsfuld tid.
Det er ikke kun afviklingen af studieture og udflugter, som du får hjælp til af den brugervenlige app. Via appen kan du oprette en forespørgsel, som sendes ud til de samarbejdspartnere fra rejsebranchen, som Tripii er i netværk med.
Det tager kun få minutter at lave forespørgslen, hvor du skal skrive antal elever, der skal med samt ønsket start- og sluttidspunkt for studieturen. Herefter vil du modtage 3 uforpligtende tilbud, som du kan sammenligne mellem.