Anmeldelse: Min-mac.dk

Når man overveje at skifte fra Windows til Mac, kan det godt føles som en helt ny verden af teknologi, man skal sætte sig ind i. Man skal overveje, om der er programmer, man er vant til at bruge som man skal finde alternativer til. Der kan også være computerspil, der ikke er kompatible med ens nye Mac.

På min-mac.dk kan man finde anmeldelser og vurderinger af software og computerspil til Mac, samt læse nyheder om Apple, iPhone, iPod og iPad. Her kan du altså finde alt, du behøver at vide, før du anskaffer dig din første Mac.

Mange kategorier

min-mac.dk kan man vælge mellem kategorierne Nyheder, Software og Computerspil. Der lyder måske ikke af så meget, men hver kategori har flere underkategorier, så der er faktisk en masse at udforske.

Under Software kan du f.eks. finde anmelderser af antivirusprogrammer, programmer til tekstbehandling, videoafspilningsprogrammer og meget mere. Under computerspil er anmeldelserne inddelt i de klassiske spilgenrer vi kender, såsom action-spil, rollespil og adventure-spil.
Du kan downloade alt det anmeldte software direkte fra siden, og det er alt sammen helt gratis. Så bliver det næsten ikke nemmere!

De mange kategorier og underkategorier på min-mac.dk gør det let at navigere på siden og finde præcis det, man leder efter.

Letlæseligt og dansk

Står du f.eks. og mangler et tekstbehandlingsprogram til din Mac, har du formentlig ikke lyst til at bruge en masse tid på at læse anmeldelser, der er flere sider lange. Du skal bare kunne finde noget hurtigt, så du kan komme i gang med din opgave. På min-mac.dk fylder anmeldelserne kun et par linjer, så du kan hurtigt skimme dem igennem, og finde ud af om programmet kan det, du har behov for. Derudover bliver hvert program tildelt et antal stjerner ud af fem, og du kan sortere anmeldelserne ud fra flest stjerner. På den måde kan du hurtigt finde de bedste programmer under hver kategori.

Alle anmeldelserne er skrevet på dansk, hvilket er en stor fordel ved min-mac.dk. Mange andre sider bruger nemlig engelsk, og det kan være svært at læse om komplicerede emner som teknologi på et fremmedsprog.

90’er look

Selvom min-mac.dk er nem at bruge og navigere i, kunne siden godt trænge til en make-over. Den har et look, der mest af alt minder om hjemmesider fra 90’erne eller 00’erne. Siden ser ret rodet ud og noget af teksten står lidt småt. Man kan godt tro, man er kommet ind på en hjemmeside, der stadig er under udvikling eller måske ikke er helt sikker at være på, og det er en skam. En hurtig opstramning i designet, tydeligere overskrifter og et flottere logo, ville gøre vidundere for min-mac.dk.

Et besøg værd

Alt i alt er min-mac.dk en rigtig fin side, når man skal søge informationer om software og computerspil til Mac. Hvis man kan se bort fra det lidt ærgerlige look, er siden nem at bruge og der er en masse værdifuld information at hente. Min-mac.dk er klart et besøg værd!

You may also like...