Katalog » Pages » 4 gode råd til dig, der vil starte sin egen virksomhed

Udskriv denne side

4 gode råd til dig, der vil starte sin egen virksomhed

Bookmark and ShareSkrevet den 11-21-2017

Går du med en drøm om at starte din egen virksomhed, men lige mangler at have det sidste på plads? – Bare rolig hjælpen er på vej. Rigtig mange vil gerne starte sin egen virksomhed, men det er de færreste, der rent faktisk gør noget for at vække drømmen til livs, og det er rigtig ærgerligt. Det hænger ofte sammen med, at idéen ikke er der, eller at det kræver enormt meget indsigt at skulle etablere sin egen virksomhed. Der er dog nogle generelle ting, som du skal have på plads, og dem har vi samlet til dig.
Denne artikel er beregnet til dig, der allerede har en ide, og den kan ses som et værktøj til at lave et godt forarbejde, når du skal lancere din virksomhed.


Få styr på det juridiske


Når du starter din egen virksomhed fylder det juridiske aspekt rigtig meget, og den del skal der bare være styr på. Heldigvis kan mange af disse ting gøres online hurtigt og nemt, men du skal selvfølgelig også vide, hvad du skal gøre.
Alle virksomheder skal momsregistreres, som har en omsætning for over 50.000 kr. om året, hvis du skal udbetale løn til de ansatte, eller hvis du importerer varer til videresalg, og det kan du f.eks. gøre på virk.dk.
Derudover skal du også ændre din forskudsregistrering hos SKAT, hvis du har ansatte, der skal have A-skat registreret, handler med lande udenfor EU og mange andre ting, som du kan læse meget mere om på nettet.
Dette er blot nogle af de få ting, som du skal registrere, og er det et område, som du finder særligt svært eller uoverskueligt, kan du tage på forskellige advokatkurser for at lære meget mere om det.


Økonomiske overvejelser


At have overblik over økonomien i opstarten er uhyre vigtigt, selvom det interesserer de færreste.
Mange laver tre forskellige budgetter: Hjemmebudget, etableringsbudget og driftsbudget. Hjemmebudgettet dækker over dine faste udgifter i hjemmet såsom TV-pakke, internet osv. Her vil du få et overblik over, hvor mange penge du har til rådighed om måneden. Etableringsbudgettet er et overblik over de udgifter, der vil komme i forbindelse med din virksomhed som f.eks. hjemmesiden, firmatelefon, kontorstole osv. Ud fra driftsbudgettet får du en ide om, hvor meget du skal omsætte for, og ikke mindst hvad dit mål er.
Sæt dig grundigt ind i økonomien, så du ikke bliver overrasket over, hvis der en dag ikke skulle være flere penge på kontoen.


Skab gode rammer


Gode arbejdsrammer afspejler sig oftest også i produktiviteten, hvorfor det er rigtig vigtigt at fokusere på. Det er altid rart at have glade medarbejdere, og selvom der nok i starten kun er meget få medarbejdere i virksomheden, er det en rigtig god ide allerede nu at være bevidst om, hvordan man skaber gode arbejdsvilkår for sine fremtidige medarbejdere. Det kan være alt lige fra, hvor godt et fibernet man har, så der ikke jævnligt opstår tekniske problemer, til hvordan arbejdskontoret er indrettet, og hvordan man skal fungere som leder.


Markedsfør din virksomhed


For at folk skal kende til din virksomhed, er det nødvendigt at have en strategi for, hvordan du skal markedsføre din virksomhed. Meget markedsføring sker online, og derfor skal du som minimum have en hjemmeside, hvor folk kan læse mere om din virksomhed og bestille produkterne eller tjenesteydelserne alt efter, hvad du sælger. For at undgå at din hjemmeside f.eks. ikke går ned, kan du benytte dig af hosting.
Når du har fået styr på din hjemmeside, kan du herefter bruge andre medier som f.eks. de sociale medier, som er meget populære, fordi du kan nå ud til rigtig mange. Husk også at bruge dit netværk, til at sprede din virksomhed med.


Ud fra disse råd vil du kunne lave et rigtig godt forarbejde til den virksomhed, som du en dag vil komme til at eje.   


Bookmark and Share




Flere sider

  1. Saadan skaber du motivation som arbejdsloes

    http://www.danskekilder.dk/p/Saadanskaberdumotivationsomarbejdsloes
    ...

  2. Inspiration til planlægning af hyggelig vinterferie

    http://www.danskekilder.dk/p/Inspiration til planlaegning af hyggelig vinterferie
    ...

  3. Skab rammerne for en mindre stressende tilværelse

    http://www.danskekilder.dk/p/-3496
    ...